Udskriv siden

Rytmisk gymnastik og dans for piger

Grand Prix gymnastik og Æstetisk gymnastik.

Grand Prix gymnastik henvender sig til piger, som vil udføre flotte rytmiske serier med og uden håndredskaber, det være sig bold, tøndebånd, vimpler eller sjippetov.

I Farum Gymnastikforening har vi konkurrencehold for hold i junior- og seniorgruppen. I juniorgruppen deltager gymnaster født 1993-1996, og på seniorholdet er man mindst fyldt 16 år i konkurrenceåret.

(Er du yngre og gerne vil i gang helt fra begyndelsen – så se på hold 9 og 10)

Holdene træner efter principperne i Grand Prix-Rytme Gymnastik og Æstetisk Gymnastik, som er en rytmisk dansepræget gymnastikform.

Der trænes mod deltagelse i SM og DM. I Grand Prix trænes en rytmisk serie og en serie med et håndredskab. I Æstetisk gymnastik er det en rytmisk serie. Udover mesterskaberne arbejdes der på at deltage i Regionsopvisninger, Bytorvsopvisning m.m.

Det forventes, at man møder op til alle træninger, men selvom der trænes meget seriøst og målbevidst, hygger pigerne sig også socialt på holdene.

Hvad laver man til træning:

Man bruger lang tid på grundtræning inden for bl.a. smidighed, styrke, koordination, spring over gulv og ballet. Desuden bruges der også megen tid på tekniktræning med og uden håndredskaber. Alt dette med henblik på en serie med og uden håndredskab, som der stilles op i til konkurrence

Vi glæder os til at se en masse nye ansigter og i første omgang er der fællestræning for alle, men omkring efterårsferien bliver træningstiden opdelt efter hvilket hold, man udtages til.

Der må påregnes udgifter til holddragt og transport. Da holdene er konkurrencehold, vil trænerne udtage selve konkurrenceholdene undervejs.

Trænerne

Har selv baggrund i såvel rytmisk gymnastik som grand prixgymnastik.

Aldersgruppe

Er du over 12 år og øvet i en eller anden form for gymnastik, dans, ballet el.lign., vil dette sikkert/måske være noget for dig.

Er du interesseret i at høre mere inden du tilmelder dig – er du velkommen til enten at møde op ved første træning eller ringe til træner Emma Hjernø (2860 7660) eller formand Dorthe C. Østergaard tlf. 2962 0996 mellem kl. 19-20.