Klubmodul henter siden
TeamGym 24/25 - Nuværende gymnaster
Tilmeldingsfrist er overskredet

Forhåndstilmelding til TeamGym-konkurrencehold 2024/2025


Kære gymnaster og forældre på TeamGym konkurrencehold!

Vi glæder os til at byde jer velkomne til den næste sæson og vi er i fuld gang med at planlægge de sidste detaljer.

Vi har igen i år besluttet, at alle nuværende TeamGym-medlemmer garanteres en plads på et TeamGym-konkurrencehold i den kommende sæson 2024/2025. For at kunne tilrettelægge holdfordeling og trænerteams har vi behov for at vide, om du ønsker en plads på TeamGym-konkurrencehold i den kommende sæson. Du bedes tilmelde (eller afmelde) dig via eventet senest den 18. april 2024 (mod en betaling på 750 kr. ved tilmelding). De 750 kr. bliver efterfølgende refunderet, hvis du er tilmelder dig et TeamGym-hold. Dvs. dette er en forhåndstilmelding og du skal stadig tilmelde dig holdet, når vi sender information ud, om hvilket hold du er kommet på efter udtagelsen.


Åbne træninger/udtagelsestræninger 10.-27. juni 2024

Det er vigtigt, at alle deltager til de åbne træninger/udtagelsestræninger, da det dels er godt for gymnaster, der kommer udefra at få en fornemmelse af de nuværende gymnaster og kulturen, og dels for at kunne opdele gymnasterne i hold. Fx. vil der næste sæson være 3 microhold, hvor de til rytmetræningen vil blive delt i to for ikke at have for mange gymnaster på en gang.

Hvis du ikke når at tilmelde dig inden 18. april 2024, vil du kunne søge om optagelse på lige fod med øvrige interesserede gymnaster, dvs. med almindelig udtagelse, der vil foregå ved åbne udtagelsestræninger i perioden 10.-27. juni 2024 (dog ikke i weekenden 21.-23. juni, da der er Baskets Copenhagen Invitational).

Detaljer om selve udtagelsen følger nedenfor dog vil tidsplanen blive sendt ud separat.


Udtagelse og holdfordeling

Nedenstående aldersgrupper gælder for næste sæson 2024-25, der kan dog være nogle gymnaster, som vil blive foreslået, at stille op i en anden aldersgruppe, såfremt instruktørerne skønner det vil passe bedst for gymnaster.


Micropiger (Region)

Piger årgang 2014 til 2018 skal til udtagelse på Micropiger.

 
Drenge (Aspirant)

Drenge årgang 2009 til 2015 som ønsker at gå til TeamGymkonkurrence skal til prøvetræning. Vi forventer at oprette et micro- og et minidrengeaspiranthold.

 

Minipiger (Region & DK-serie)

Piger årgang 2011 til 2013 skal til udtagelse på Minipiger. Det vil sige, at nuværende Micropiger, Mini Regionpiger og Mini DK-piger født i 2011, 2012 eller 2013 skal til udtagelse sammen. Efter udtagelsen vurderer instruktørerne gymnasterne individuelt og beslutter om de tilbydes plads på enten Mini DK eller Mini Region.  

Juniorpiger (DK-serie & Liga)

Piger årgang 2008 til 2010 skal til udtagelse på Juniorpiger. Det vil sige, at nuværende Mini Regionpiger, Mini DK-piger og Juniorpiger født i 2008, 2009 eller 2010 skal til udtagelse sammen. Efter udtagelsen vurderer instruktørerne gymnasterne individuelt og beslutter om de tilbydes plads på enten Junior DK, Junior Liga og/eller Junior-Mix.

Juniordrenge (Juniormix) 

Drenge årgang 2008 til 2010 skal til udtagelse på Juniormix drenge.


Besked om plads

Vi forventer, at alle gymnaster vil få besked om, hvilket hold de tilbydes plads på senest søndag den 30. juni 2024.

 

Datoer for udtagelse sendes ud så snart disse er fastlagt.

 

Træningstider næste sæson

I den kommende sæson forventer vi et ligeså stort antal gymnaster som i denne sæson, hvilket er glædeligt, men samtidig en stor udfordring halmæssigt. Vi har de samme haltider til rådighed til næste. Det betyder bl.a. at Farum Arena igen vil blive taget i brug til springtræning. Vi forventer, at træningsplanen kommer til at ligne dette års plan, dog med forbehold for ændringer.

Såfremt der er spørgsmål, er man velkommen til at kontakte dine nuværende instruktører,
Anne Christiansen på kasserer@fgf.dk eller Lisbeth Blom på formand@fgf.dk.

 

Med venlig hilsen

TeamGyminstruktører og -bestyrelse i Farum Gymnastikforening

 


Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
19.04.2024
Tidspunkt
10.06.2024 kl. 16.00 - 27.06.2024 kl. 21.00
Sted
Pris
750,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram