Børnehold findes for alle aldre, find dit hold i oversigten eller kontakt holdets kontaktperson.
 
Vores instruktører er certificeret til "Kvalitet i børnegymnastikken" via GymDanmark.
 
 
I Farum Gymnastikforening har vi hold til alle fra 2 til 100 år. Der er hold, hvor børn og forældre er sammen i undervisningen, hold hver der trænes motorik i form af gå på line (på gulvet), kravle, krybe, hoppe, klatre, slå kolbøtter og meget mere.

Der er hold, hvor der springes, laves rytmeserier, sjippes, danses. Når vores holdbeskrivelser er klar i slutningen af juni måned, vil I kunne læse meget mere om dem her og under "tilmelding". 
 
Som noget helt nyt i år har vi fået en hold med fokus på motorisk træning. Motorisk træning er med til at forberede barnet på bedre indlæring såvel i skolen som i andre læringsprocesser. Det er sjovt og det er rigtig god træning med både styrke, kraft, kolbøtter, hop og spring.
 

Af hold til "rytme" har vi flere muligheder til alle fra 5 år og op:

BØRN
Rytmeboblerne - med rytmisk gymnastik
Dansehold - indeholder zumbatomic, hip-hip, mtv og lidt rytmisk gymnastik  
Giv dit barn et forspring og en selvtillid, som de kan bruge i hverdagen. Det gælder uanset, hvilket børnehold man vælger.

Holdenes størrelse gør, at vi kan tage individuelle hensyn og udfordre den enkelte i takt med barnets motoriske færdigheder. Det betyder også, at barnets vægt og størrelse ingen betydning har. Vi har på holdene valgt at bruge den anerkendende pædagogik, hvilket giver os tillidsfulde børn, som hjælper hinanden og os og gør, at træningen forløber i en hyggelig atmosfære. Træningen er opbygget som en helt almindelig træning med velkomst, opvarmning, teknik, m.m., men forskellen er, at alle færdigheder indøves med smil, musik, sanglege og historier. Så balance, hop, rul, kryb, sprint, træning og dans bliver sjovt, og børnene glemmer, at de faktisk lærer. Vi lærer børnene de indledende færdigheder, de skal bygge videre på, når de skal videre med gymnastik i en eller anden genre.

Bare tæer eller gymnastiksko (ikke kondisko) er påkrævet.

På flere af børneholdene er forældrene, søskende og bedsteforældre velkomne til at være med.

 

I Farum Gymnastikforening har vi kvalitet i børnegymnastikken

Læs mere om indmeldelse

Kalender