TeamGym Aspirant 

 

Hvad er TeamGym Aspirant? 

Aspirantholdene har til hensigt at introducere gymnasterne til konkurrencegymnastik, således at gymnasterne bliver klædt på til at kunne indgå på vores Teamgym konkurrencehold. Aspiranterne skal derfor have lyst til at arbejde med gymnastikken hver gang for at sikre udvikling i sin gymnastiske formåen. Der vil være fokus på at grundelementer som kondition, styrke, balance, smidighed og koordination for at kunne mestre spring- og rytmemomenter fra Teamgym.

 

Træningen:  

Teamgym aspiranthold er for dig, der gerne vil træne spring- og rytmegymnastik på et semi-seriøst plan med træning 2 gange om ugen. På aspirantholdene vil du indgå i et aktivt fælleskab, hvor vi har det sjovt, men også lærer at arbejde fokuseret med gymnastikken.

Træningen på holdene er struktureret således, at den er alderssvarende og varieret med den rette balance mellem grundtræning og teknik. Det forventes, at du deltager aktivt. Det er en fordel -men ikke et krav- at du har gået til gymnastik før.

 
 

 Alder / Mikro

Gymnasten skal være i alderen 6 – 10 år (i 2024) for at tilmelde sig. Det betyder, at gymnaster født mellem 2013* – 2017 kan tilmelde sig holdet. 

*Hvis vi ender med for mange gymnaster på TeamGym Micro Aspirant og bare et par stykker i TeamGym Mini Aspirant, vil vi være nødsaget til at flytte nogle til Mini Aspirant.

 (vi kan informere forældrene efter den sidste dag med tilmelding)


Konkurrence& Opvisning 

Begge hold deltager til 2 aspirantkonkurrencer og FGF forårsopvisning, samt prøvekonkurrence/opvisning for familie i forbindelse med en træning. Datoer meldes ud i starten af sæsonen. 

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i nogle af disse arrangementer, beder vi dig om at informere os hurtigst muligt og senest to måneder før arrangementet.


Mandags træningen foregår i springhallen ved Søndersøhallen i Værløse, hvor der er 2 store hæve/sænkegrave med bløde måtter, to stortrampoliner og skum-pomfrit grav til rådighed.

Torsdags træningen foregå i  i Farum Arena hvor der er trampoliner, airtrack, måtter og andre redskaber.

 

Redskaber og forældreinvolvering:  

Forældre må påregne at skulle hjælpe aktivt med at lægge redskaber frem/pakke ned. Trænerteamet vil aktivt guide forældre og gymnaster. Derudover vil der være et par sociale arrangementer, hvor forældre er meget velkomne til at hjælpe og planlægge.

 

BEMÆRK: Der skal påregnes udgift til opvisningstøj/konkurrence dragt (ca. 950 kr) 

 

 

I sæson 2023/2024 kan vi tilbyde:  

I Farum Gymnastikforening har vi haft TeamGym Aspiranthold i 4 år. Idéen med aspiranthold er at lave en ”blødere” overgang fra breddehold til konkurrencegymnastik. Aspirantholdene sigter mod at modne gymnaster til at indgå på vores Teamgym konkurrencehold. 

  • TeamGym Aspirant Micro 
  • TeamGym Aspirant Mini 



 

 

 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram