Parkourtræning i FGF (Alle hold er for piger og drenge)  

Parkour er grundlæggende bevægelse, legende og udforskende. Man bevæger sig fra A til B og krydrer vejen med sjov og oplevelser. 
 
For at vi kan blive stærke, dygtige, smidige og minimere skader, vil der være god hård bevægelse og styrke opvarmning, inden vi går rigtig i gang med træningen.  
 
Vi opbygger baner og forhindringer i gymnastiksalen, med ribber, bænke, parkour blokke, måtter og lignende redskaber. Der vil også være udendørs træning i vores nærmiljø, fx. Parkourbanen eller legestativer ved Stavnsholtskolen, hvorfor du skal have udendørssko/tøj med efter nærmere aftale.

  
Holdningen på alle hold, vil være præget af lysten til at bevæge sig, lege og have det sjovt i fællesskab, men med respekt for at vi er der for at lære noget!
 
Generelt for parkourholdene i FGF gælder det, at det ikke kun er ren Parkour, men at vi også bruger tid på Freerunning.
 
Parkour defineres som en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej. På vejen fra A til B laves lange spring, drejninger, skruer og saltoer hvor man evner det.
  

Parkourhold i Farum

Vi har parkourhold til både nybegynder, letøvede og øvede.  
  
Lørdag kl. 11.00-11.50: Mini parkour, for de yngste. 6 - 7 år
Lørdag kl. 12.00-12.50: Begynder/Letøvede, 8 - 10 år
Tirsdag kl. 16.00-16.50: Letøvede 8 - 12 år
Tirsdag kl. 17.00-17.50: Letøvede/Øvede 10-16 år
 
Alle hold er i Farum Arena hal 4, Stavnsholtvej 41, 3520 Farum.
 

Begynder/Letøvede 

Precision run and jumps.
Vaults.
Palm spin på let hældning.
Grundøvelser til backflip, frontflip.
Wallflip på skråvæg.
Vejrmøller. 

Letøvede/Øvede

Du kan allerede noget fra begynder Parkour, og det forventes at du kommer med et ønske om at træne og blive bedre til Parkour, samtidig med at have det sjovt!
   
Vaults.
Wallspin.
Wallflip.
Backflip.
Frontflip
Sideflip.

Tilmelding

Tilmeld dig via TILMELDING menuen eller klik her og vælg hold.
 
Du kan se oversigten over Parkour instruktører her.
 
 
  

 
  

I Farum Gymnastikforening har vi kvalitet i børnegymnastikken

Læs mere om indmeldelse

Kalender