Grand Prix/Æstetiske hold


 

Grand Prix og Æstetisk gymnastik er en blanding af dans, ballet og gymnastik. Til træningerne vil der blive lagt vægt på kondition, styrke, smidighed og bevægelseskoordination. Denne kombination bruges til rytmeserierne, som skal indeholde spring, balancer, smidighedsmomenter såsom split og spagat samt akrobatiske momenter såsom vejrmølle og backover. Derudover skal serierne indeholde forskellige kropsbevægelser i form af bl.a. kropsbølger, sving, kropsvrid, hvorfor der også vil blive lagt stor vægt på pigernes kropsbevidsthed. Disse bevægelser skal sammen med pigernes udtryk og dragter skabe en historie og et tema i serien. Vores hold stiller op til konkurrencer i både AGG (æstetisk gymnastik)regi og Grand Prix regi. I AGG udfører man koreografien på gulvtæppe og i Grand Prix på gulv. Udover at dygtiggøre os, har vi alle stor fokus på det sociale. Der vil derfor blive arrangeret flere sociale arrangementer uden for træning, både internt på holdet, men også på kryds af holdene.

 

Mikro 5-6: Team Ovia

Team Ovia er et Grand Prix konkurrence hold for piger fra årgang 2011-2012.

Holdet bliver ny-etableret sommer 2017 og skal deltage i sæsonens 4 Grand Prix konkurrencer.

 Holdet har 2 obligatoriske træninger om ugen med fokus på smidighed, styrke,  kropsbevidsthed og en rytmisk serie.. Træningerne vil bestå af sjov fysisk aktivitet i form af grundtræning gennem leg og tekniske elementer såsom balancer, spring, akrobatisk momenter og smidighed. Derudover bruges træningerne på holdets koreografi, som de i løbet af sæsonen skal konkurrere med.

 

Motto: Det skal være sjovt, men udfordrende at gå til konkurrence-gymnastik!

 Holdet træner følgende dage:

Mandag kl.16.00-18.00 Bybæksalen

Onsdag kl.17.00-18.30 Farum Arena

 Instruktør: Mathilde Pichat & Caroline Pichat

Der er faste ekstra omkostninger for alle gymnaster på 800 kr. for træningsdragt + dragtleje på ca. 50-100kr. pr. konkurrence.

 

 Mini 10-12: Team Enya


Team Enya er et hold bestående af piger fra årgang 2006-2008. Holdet træner 3-4 gange om ugen med fokus på både grundtræning og serie. I grundtræningen vil vi beskæftige os med ballet, smidighed, styrke, akrobatik og springtræning, da dette er vigtige elementer i koreografierne, som pigerne skal konkurrere med.
 
Holdet blev dannet i sæsonen 2015/2016 og placerede sig i sæsonen som henholdsvis nr. 2 og nr.3 til Sjællandsmesterskaberne og DM i Grand Prix.
 
Pigerne har opvist til Rasmus Klump løbet arrangeret af Børneulykkesfonden samt optrådt på Plænen i Tivoli flere gange, da de blev udtaget af URG.
I sæson 16/17 blev de udtaget til at tage til udlandet, og placerede sig i top 3 til en international konkurrence i Bulgarien. 
 
Pigerne stiller i sæsonen 2017/2018 op i minirækken 10-12 år med to serier (fri & redskab som er bold ).
 Målet for holdet i år er at placere sig i top 3 til i AGG og GP.
Holdets motto er: ”Hvem kan, Enya kan”
 
Holdet træner følgende dage:
  • Tirsdag 16.00-18.30 i Søndersø Spejlsalen
  • Torsdag 16-18.30 i Kulturhuset
  • Søndag 12.00-15.00 i Farum Arena, hal 4
  • Hver 4. lørdag 12.00-15.00 i Søndersø spejlsalen

Der vil derudover blive indlagt ca. 4-5 ekstratræninger i løbet af sæsonen, som vi vil forsøge at planlægge allerede i starten af sæsonen.

 
Instruktør: Julie Søndergaard & Cæcilie Esberg
 
Der er faste ekstra omkostninger for nye gymnaster på 800 kr. for træningsdragt + dragtleje (alle gymnaster), der i år lå på 800 kr. for 2 dragter, hvilket dog kan variere.
 

Mini mono 10-12: Team Maliva

 
 
Team Maliva er et Grand Prix/AGG konkurrencehold, bestående af piger fra årgang 2005-2007.
Maliva blev dannet i sæsonen 2016/2017, af piger fra andre hold og andre sportsgrene.
 
Team Maliva har 2 faste træninger om ugen samt en  mandagstræning hver anden uge. Vores fokus til træninger ligger på smidighed, styrke, grundtræning og en masse serie træning.
 
På Team Maliva koncentrerer vi os om 1 koreografi, nemlig den fri serie uden håndredskab. Dette er en mulighed for gymnasterne, da der vil være fokus på den tekniske og individuelle udvikling. Holdet deltager i alle AGG og GP konkurrencer i løbet af sæsonen. Vi konkurrerer både i grand prix og æstetisk gymnastik, men har dog hovedfokus på den æstetiske gymnastik.
 
Vores mål som instruktører er at udvikle gymnasternes tekniske niveau og hele tiden forbedre vores resultater.
 
Holdet træner følgende dage:
  • Mandag  kl.16-18.30 i Søndersø spejlsalen
  • Onsdag kl.16-18.30 i Farum Arena Hal 3
  • Søndag (hver anden uge)  kl.12-14-30 Søndersø Spejlsal 
 Instruktør: Amalie Pflug & Nikita Helweg
 
Der er faste ekstra omkostninger for nye gymnaster på 800 kr. for træningsdragt + dragtleje på 300-500kr. Dette kan varierer fra år til år.
 

 Junior 14-16: Team Octavia

 
Team Octavia er et Grand Prix konkurrence hold, bestående af piger fra årgang 2004-2002. Holdet blev etableret sommer 2015 og har siden deltaget til alle Grand Prix og Æstetiske konkurrencer, samt 2 internationale konkurrencer. I år deltager de kun i æstetiske konkurrencer.
 
Holdet har 3 obligatoriske træninger om ugen med fokus på smidighed, styrke, kondition og rytmiske serier. Træningerne vil bestå af hård fysisk aktivitet i form af grundtræning og tekniske elementer såsom balancer, spring, acro og smidighed. Derudover bruges træningerne på holdets koreografi (fri serie), som de i løbet af sæsonen skal konkurrere med.
 

Holdet har i sæson 2016/17 kvalificeret sig til 1. Division i pigerækken og placeret sig blandt Danmarks top 5. Derudover har holdet deltaget til 2 internationale konkurrencer, Miss Valentine i Estland og PNV-cup i Finland.  Holdet rykker i år op til juniorrækken og viljen til at komme til tops er stærk.

Motto: Vi kæmper til vi kan!
 
Holdet træner følgende dage:
  • Mandag kl.16.00-18.30/ 18.30-21.00 Søndersøhallen Spejlsalen 
  • Onsdag kl.18.30-21.30 Farum Arena Hal 3
  • Søndag kl.11.00-14.00 Søndersø Spejlsal
  • Torsdag kl. 18.30-20.00 Kulturhuset. OBS denne træning skal tilmeldes ex.
Instruktør: Caroline Pichat & Mathilde Pichat
 
Der er faste ekstra omkostninger for nye gymnaster på 800 kr. for træningsdragt + dragtleje (alle gymnaster), der i år lå på 800 kr. for 2 dragter, hvilket dog kan variere.
 
Hvis du er Årgang 2001, bedes du kontakte kontaktperson Birgitte Nordahl 22 36 37 04. eller grandprix.fgf@gmail.com


 
 

I Farum Gymnastikforening har vi kvalitet i børnegymnastikken

Læs mere om indmeldelse

Kalender