TeamGym Camp uge 27
Tidspunkt
30.06.2020 kl. 00.00 - 30.06.2020 kl. 15.00
Sted
Søndersøhallen
Beskrivelse

TEAMGYM CAMP uge 27: mandag + tirsdag kl. 9-15

Alder: 6-12 år

Antal (max) deltagere: 30 gymnaster

Pris: 400 kr.

Instruktører: Katharina Balsløw, Oliver Giner, Martha Bach Larsen, Nikoline Jakobsen og Viola Jakobsen. 

Beskrivelse af aktiviteten/program for dagene:

To forrygende dage med masser af spring- og rytmegymnastik.

Og alle er velkomne uanset om man er nybegynder, let øvet eller øvet.


Vil du være med til to dage med fuld gas, leg, hop og en masse gymnastik? Der vil både være mulighed for at lære at lave salto i trampolinen, stå på hænder, lave kraftspring, flik-flak og baglænder – hvis du allerede kan det, er der mulighed for at sætte skruer på eller køre rundt i dobbeltroterende spring (selvfølgelig med uddannede springinstruktører). På rytmedelen vil der være en kort rytmesekvens med momenter i, som vil blive lært over de 2 dage.

Der serveres juice og müslibarer begge dage

Påklædning: Træningstøj - tøj som man kan bevæge sig i.

Medbring: Madpakke, snack og drikkedunk

Mødested: Søndersø Springhal (Hal 3), Kirke Værløsevej 58, 3500 Værløse.

 

RETNINGSLINJER:

I forbindelse med covid-19 følger vi retningslinjerne fra DIF, DGI og GymDanmark.

Link til Generelle retningslinjer opsummeret af DIF: https://www.dif.dk/da/forening/raad-og-viden-om-idraetsudvikling/corona

ANKOMST

Modtagelse af gymnaster vil ske udenfor. Forældre må ikke gå med indenfor. Gymnasten skal spritte hænder og fødder af inden de kan komme ind i hallen.

UNDER TRÆNING

Der vil være håndsprit tilgængeligt under hele træningen. Gymnasten skal spritte hænder og fødder af ved ankomst til nye stationer samt løbende efter behov. Gymnaster og instruktører skal så vidt muligt holde afstand (2 meter ved høj intensitet, derudover 1 meter). Såfremt forældre bliver under træningen, er det kun muligt at opholde sig udendørs (der er vinduer ind til hallen).

PAUSER:

Frokostpausen og andre pauser vil så vidt muligt foregå udenfor, alternativt i cafe-området med afstand med spisepladserne

FARVEL

Når træningen er slut, vil afhentning af gymnasterne ske udenfor. Forældre må ikke gå ind i hallen.

REDSKABER

Alle redskaber desinficeres så vidt muligt.

GENERELLE CORONA RETNINGSLINJER:

· Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som for eksempel feber, hoste eller muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer

· Man må ikke samles flere end 50 personer

· Man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer (under fysisk aktivitet, derudover er det 1 meters afstand)

· Man skal være særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe

· Host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde

· Ingen kram

Farum Gymnastikforening