På baggrund af de seneste anbefalinger fra myndighederne omkring COVID-19-situationen har bestyrelsen i Farum Gymnastikforening besluttet følgende. Fra mandag den 18. januar og foreløbigt til og med søndag den 7. februar 2021:

·         Alle træninger er fortsat aflyst

·         Sæsonen forlænges til den 13. juni 2021, uanset hvor længe der er nedlukket

·         Sæson afsluttes med en opvisning i weekenden den 12.-13. juni 2021

·         Forårsopvisningen den 20. marts 2021 aflyses

·         Der tilbydes fælles online træning hver uge

Vi vælger at forlænge sæsonen for at sikre, at alle medlemmer får det optimale ud af kontingentbetalingen.

Vi vil som et nyt initiativ opstarte fælles online træning ugentligt med Jesper Raaberg, hvor alle har mulighed for at deltage hjemmefra. Vi håber i alle vil tage godt imod dette initiativ.

Der vil være en online træning hver tirsdag kl. 17.00, hvor der vil være 45 minutters styrke, smidighed og konditionstræning. Alle kan være med.

Hver lørdag tilbyder vi online træning for de mindste sammen med en voksen, det vil være kl. 10.00 i 30 minutter. Træningerne vil foregå på Zoom. I finder links nedenfor der kan bruges hver uge.

Ligeledes vil der være diverse arrangementer i sommerferien, både i form af sommerferieaktiviteter i samarbejde med Furesø Kommune og, i det omfang det er muligt ift. haltider og instruktører, egne FGF-arrangementer.

Alle instruktører får løn under nedlukning, således vi sikrer, de står klar, når der åbnes op igen.

Vi følger løbende udviklingen og orienterer om ændringer, der vil have indflydelse for vores medlemmer, vores instruktører og samarbejdspartnere.

Vi er, som alle andre, utrolig ærgerlige over denne udmelding, men vi må passe godt på hinanden i den nuværende situation.

 

I er altid velkomne til at kontakte os på admin@fgf.dk.

 

LINK TIL ZOOM TRÆNINGER, KAN BRUGES HVER UGE

Tirsdag kl. 17.00-17.45 – Fællestræning for alle

http://bit.ly/faellestraening_for_alle

 

Lørdag kl. 10.00-10.30 – Fællestræning for de mindste (med en voksen)

http://bit.ly/Faellestraening_for_de_mindste 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Kalender