Rytme & Dans - 2026/2027
-

Rytme - Rytmeboblerne
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Rytmeboblerne //MandagDet siger instruktørerne om holdet:
Rytmeboblerne er et trygt og legende hold for de yngste børn, hvor bevægelse, musik og fantasi er i centrum.Her møder børnene dans og rytmik i børnehøjde gennem leg, nærvær og små genkendelige aktiviteter, som skaber tryghed og ro
Holdet er lille - maks 15 børn - så der er god tid til det enkelte barn.
Vi arbejder med:
enkle bevægelser inspireret af ballet og gmynastik
motorik og kropsforståelse gennem leg
rytme, musik og bevægelsesglæde
fantasi, udtryk og fælleskab
Træning er bygget op om faste rammer og genkendelige lege, så børnene oplever tryghed og mod til at deltage. Fokus er ikke på at gøre det perfekt, men på at turde være med og opleve glæden ved bevægelse sammen med andre.
Sidste træning i måneden er der “kigge-på-dag” de sidste 10 minutter.
I løbet af sæsonen samler vi små sekvenser til en enkel og tryg opvisning hvor børnene får lov til at vise hvad de har lært - helt uden pres.
Holdet er UDEN forældre.
-

Rytme - GP Mikro begynder
I sæsonen kan vi tilbyde: - Rytmespirrernde - GP begynder //Søndag
Det siger instruktørerne om holdet:
Mikrobegynder er et trygt og legende aspiranthold inden for Grand Prix-gymnastik, hvor børnene får en rolig introduktion til dans, rytme og bevægelse.Holdet er for børn, der elsker musik, glimmer og fællesskab - og som har lyst til at udvikle sig gennem leg og bevægelse i et trygt miljø.
Holdet er lille - maks 15 børn - hvilket giver ro, nærvær og tid til alle børn.
Vi arbejder med:
dans og rytmiske bevægelser inspireret af gymnastik og ballet
motorik, smidighed og kropskontrol gennem leg
rytme, musik og bevægelsesglæde
fællesskab, fantasi og udtryk
Træningen veksler mellem faste rammer, legende øvelser og små serier, så børnene både oplever tryghed og udvikling.
Fokus er ikke på perfektion, men på at turde prøve, udvikle sig og være en del af holdet.
En gang om måneden er der “kigge-på-dag”, hvor forældrene kan kigge med de sidste 10 minutter.
I løbet af sæsonen arbejder vi med små sekvenser og fælles oplevelser som samles til hyggelige opvisninger i løbet af året.
Holdet deltager IKKE i konkurrencer - her handler det om bevægelsesglæde, tryghed og fællesskab.
Holdet er UDEN forældre
-

Dans - Mini Moves
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Mini Moves 6-8 år //OnsdagDet siger instruktørerne om holdet:
Holdet er et dansehold for børn, der elsker musik og kreative fællesskaber.Her er der plads til både energi, fantasi og danseglæde - og til at udvikle sig i et trygt miljø, hvor alle kan være med.
Holdet er lille - maks 15 børn - hvilket giver nærvær, fællesskab og god tid til det enkelte barn. Vi danser til kendte MGP-sange og musik med gode melodier, energi og bevægelsesglæde.
Vi arbejder med:
Dans og bevægelse til musik børnene kender
rytme, koordination og kropskontrol
koreografier og bevægelsesserier
udtryk, selvtillid og danseglæde
Træningen tager udgangspunkt i børnenes energi og interesser, og vi lader os ofte inspirere af deres ideer og fantasi, når vi arbejder med temaer og koreografier. Træningen veksler mellem faste rammer og legende øvelser, så børnene både oplever tryghed, fællesskab og udvikling. Fokus er ikke på perfektion, men på at turde bevæge sig, følge musikken og være en del af holdet.
I løbet af sæsonen arbejder vi med en koreografi, som vises ved årets opvisning - en sjov stolt oplevelse, hvor børnene får lov at vise det, de har arbejdet med sammen.
Holdet er UDEN forældre.
-

Dans - Street og Girly
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Street og Girly 7-9 år //Mandag - Street og Girly 10+ år //MandagDet siger instruktørerne om holdet:
Street og Girly er et hold for dig, der kan lide at danse og lære nyt gennem bevægelse og leg. Til træningerne kommer vi både til at blive udfordret med at lære koreografier, men også øve os på de grundlæggende dansetrin i flere forskellige stilarter som hiphop, girly, house og moderne dans for at få en god fornemmelse for rytme og bevægelse. Samtidig skal vi have det mega sjovt og bruge tid på fælleskab og hygge. I løbet af sæsonen sammensætter vi en opvisning, som vi viser frem til foreningens forårsopvisning. Vi glæder os til at danse og have det sjovt med jer.Alle kan være med uanset køn og niveau
Holdet er UDEN forældre.
-

Dans - Opvisning
I sæsonen kan vi tilbyde: - Farum Performance 13+ år //Mandag
Det siger instruktørerne om holdet:
Farum Performance er et hold for dig, der kan lide at danse, lære nyt og udvikle sig som danser.
Til træningerne kommer vi både til at blive udfordret med at lære koreografier, men også øve os på de grundlæggende dansetrin i flere forskellige stilarter som hiphop, girly, house og moderne dans for at få en god fornemmelse for rytme og bevægelse.
Samtidig skal vi have det mega sjovt og bruge tid på fælleskab og hygge.
I løbet af sæsonen sammensætter vi en opvisning, som vi skal ud at vise samt vores forårsopvisning i foreningen i slutningen af sæsonen. Vi glæder os til at danse og have det sjovt med jer.