Sjip - 2026/2027

  • Rope Skipping Begynder

    I sæsonen tilbyder vi:
    - Rope Skipping Begynder 7-14 år

    Det siger instruktørerne om holdet
    Dette hold er for dig, der ikke har prøvet kræfter med sjipning før, men du kunne tænke dig at blive rigtig god til det. Holdet er for både drenge og piger. - og for både begyndere og dem, der har prøvet at sjippe allerede.

    Vi starter helt fra bunden af med at lære, hvordan man hopper almindeligt i et sjippetov og arbejder derefter videre med en masse seje tricks. Derudover lærer vi, hvordan man hopper to-i-et tov, Double Dutch, i et meget langt tov og meget mere. Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med sjipning og samtidig have det rigtig sjovt med, så er dette holdet for dig!

    Til den første træning udleveres tove, så alt du skal have med, er indendørs træningssko og en drikkedunk.

    Aldersgruppen er 6-9 år og 9-12 år.

  • Rope Skipping Let øvet/Aspirant

    I sæsonen tilbyder vi:
    - Rope Skipping let øvet/ Aspirant

    Det siger instruktørerne om holdet
    Rope Skipping er en gymnastikgren, der er vokset i Farum de sidste par år. Det er en gymnastikgren, der indeholder både tempo, kreativitet og krav til koordination og kondition. Rope Skipping er den gymnastikdisciplin, der dækker det, der i daglig tale kaldes sjipning.

    Sporten indeholder alle tænkelige udnyttelser af et sjippetov, så hvis du elsker at hoppe og gerne vil udfordres med et sjippetov, er dette sporten for dig! Vi laver også serier til musik og øver flere forskellige samarbejdselementer, hvor der er mange tove involveret. Vi har kun en regel: vi skal være aktive på en sjov måde.

    Farum Gymnastikforening udbyder hold til dig, der aldrig har prøvet at sjippe før – men også til dig, der allerede har prøvet kræfter med sporten og gerne vil udfordres yderligere.

    Aspirant (øvede):
    Dette hold er for dig, der har gået til sjipning før og ønsker noget mere udfordring. Du skal kunne diverse basis ting, som at hoppe almindeligt i både Single Rope og Double Dutch og kunne lave et par tricks deri. Du skal derudover også være klar til at arbejde lidt mere seriøst med sjipningen, da vi øger særheden og kompleksiteten af serier og tricks. Så hvis du har mod og lyst til at udfordre dine sjippetekniske evner og derudover have det rigtig sjovt både med de andre på holdet og med sjipning, er dette hold lige noget for dig!

  • Voksensjip

    I sæsonen kan vi tilbyde: - Voksensjip //Torsdag

    Voksensjip er et 18+ hold for alle niveauer. Til træningen prøves der kræfter med alle former for sjipning, bl.a. speed, tricks i eget tov, double dutch, hjul, firkant og meget mere.

    Niveauet tilrettelægges den enkelte deltager, så alle udfordres og har det sjovt. Holdet træner 1,5 time om ugen, og hver træning afsluttes med udstrækning. Til den første træning udleveres tove, så alt du skal have med, er indendørs træningssko og en drikkedunk.