Voksen - 2026/2027
-

Core og rygtræning
I sæsonen kan vi tilbyde: - Core og rygtræning //Mandag
- Core og rygtræning //Mandag
- Core med helkropstræning //MandagDet siger instruktørerne om holdet:
Core og rygtræning
Holdet har max. 12 deltagere og bliver trænet af en instruktør, der forstår at træne krop og ryg på en hensigtsmæssig måde – og med sans for det individuelle udgangspunkt.Holdet er både for dig, der har rygproblemer, dig der trænger til at komme i gang med at træne og dig som gerne vil holde dig FIT.
Muskeltræning af store og mindre muskelgrupper, udstrækning samt afspænding er i fokus. Ønsker du at gå på dette hold, skal du være i stand at rejse/sætte dig op fra gulvniveau.Konceptet – vi træner efter – bygger på DGI Sundhedsidræt med det formål at give deltagerne på holdet mulighed for ved egen hjælp at holde kroppen rask, nedsætte smerter og fastholde mobilitet og funktionsniveau.
Holdet er for ALLE uanset alder og køn, men for at få det bedste resultat, skal du stræbe efter at være med til så mange træningsgange som muligt – og du kan med fordel træne videre hjemme
Core med helkropstræning
Vi træner vores Core* og funktionalitet til inspirerende musik, så vi er i godt humør, mens vi træner. Vi arbejder med kroppens kernemuskler, vi styrker musklerne i både mave, ryg, lår og balder. Vi træner også ledmobilisering og afslutter med udstrækning og afslapning.
Brug en time på selvforkælelse, hvor din hjerne får en velfortjent pause og din krop bliver udfordret med styrkeøvelser. Vi går også op i at have det sjovt, mens vi træner og der er også plads til hygge på holdet f.eks. op til jul.
Vi laver funktionel træning, hvor vi arbejder med sammensatte og naturlige bevægelser (bøje, strække, dreje, række, trække, løfte) i modsætning til isoleret træning, hvor man arbejder med en enkelt muskel/muskelgruppe ad gangen i simple bevægelser.Formålet med træningen er at forbedre kropsholdningen og muskelfunktionen, så rygproblemer forebygges eller afhjælpes samt forbedre koordinationen mellem kropsdelene, så man bevæger sig mere hensigtsmæssigt.
-

Dancemix
I sæsonen tilbyder vi:
- Dance mix med styrke //Mandag
- Dance mix //OnsdagDet siger instruktørerne om holdet:
Timen er en god blanding af flere stilarter, standard og latin grundtrin, diskodans, linedans og meget mere. Men alt med grundig oplæring og alle niveauer kan være med.
Timen har som grundlag dansetrin fra standard og latin verden, men der vil altid være et par danse fra andre stilarter tilføjet timen.
I vores timer griner vi meget, vi synger højt og får sved på panden, vi har et stort sammenhold og om man er ny, let øvet eller øvet er alle velkommen
Timen foregår uden dansepartner og i fitness sko og alm træningtøj
Dancemix med styrke:
Holdet foregår ligesom Dancemix, men har en ½ times styrke som afslutning, det kan være med håndvægte, elastikker eller stepbræt eller uden redskaber og bare kroppens egen vægt -

Fitness for hjernen
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Fitness for hjernen //Tirsdag
Det siger instruktørerne om holdet:
Der er tale om en særlig træningsform, hvor vi har fokus på hjernen. Vi træner hukommelse, balance, finmotorik og koordination. Gennem sjove fysiske øvelser og lege udfordrer vi hukommelse, koncentration og koordination for at styrke hjernekapaciteten, fremme indlæringsevnen og skabe mere overskud i hverdagen.I modsætning til traditionel motion, hvor der primært er fokus på muskelstyrke og kondition, arbejder ”Fitness for Hjernen” med hjernens kognitive evner.
Hovedelementer: Øvelserne kobler fysisk bevægelse sammen med f.eks. farver, ord og rytmer. Det kan være at kaste bolde til hinanden, mens man skal huske navne, løse små regnestykker eller svinge tørklæder i bestemte mønstre. At koordinere arme og ben i små øvelser, at holde balancen, at lade armene bevæge sig asynkront – er alle øvelser der kan indgå i ”Fitness for Hjernen”. Det lyder nemmere end det er – og vi har det sjovt mens vi øver os.
Formålet: At tvinge hjernen ud af faste vaner, så den hele tiden er i en læringsproces, der stimulerer synapserne og dannelsen af nye nerveforbindelser.
Træningen er for alle, men er særligt målrettet:
Seniorer (50+): ”Fitness for Hjernen” kan bruges til at holde hjernen skarp og vedligeholde kognitive færdigheder langt op i alderen.
Mennesker med kognitive udfordringer: ”Fitness for Hjerne” kan evt. bruges til at komme i gang igen eller fremme kognitive færdigheder for dig med begyndende hukommelsesbesvær/demens eller erhvervet hjerneskade, da det har en positiv effekt på trivsel og overblik. Træningen vil dog altid kun være et supplement og erstatter ikke medicinsk behandling og udredning.
Alle, der vil udfordres: ”Fitness for Hjernen” kan styrke din balance, din koncentration, din hukommelse, din finmotorik – og du kan bruge det som et sjovt afbræk, hvor smil og grin er en stor del af træningen.
Øvelserne er bygget op, så de ikke er fysisk udmattende, men de kræver din fulde mentale opmærksomhed, hvorfor det er din hjerne, der kommer på hårdt arbejde – ”Fitness for Hjernen”
Instruktør er Jeanette Frost Ebstrup, som er læge, ph.d. i mental sundhed og stressforebyggelse samt instruktøruddannet i gymnastik, pilates, medicinsk yoga, compassiontræning og positiv psykologi.
-

Floorball
I sæsonen tilbyder vi:
- Floorball (Tirsdag)
Det siger instruktørerne om holdet:
Floorball er for mænd på +40 år (der kan dog gives dispensation.Det er muligt at låne en stav i en kortere periode.
-

Funktionel træning
I sæsonen kan vi tilbyde: - Funktionel træning //Mandag
Det siger instruktøren om holdet:
Kom og træn aktiv grundtræning af hele kroppen mandag formiddag. Vi har fokus på styrke, fleksibilitet, balance og især vores core-muskler.
Træningen bliver det bedste fra Pilates, Yoga-stræk og den rytmiske gymnastik. Vi skal knokle, svede, grine, blive stærkere og mere fleksible i vores muskler og led og ikke mindst skal vi skærpe vores balance.
Vi har fokus på at få trænet hele kroppen, både i store helkropsbevægelse og de små ”usynlige” muskler, som vi ikke vidste vi havde.
Træningen vil som udgangspunkt være til forskellige typer rytmisk musik og vi vil også sætte øvelser sammen til små sekvenser, så vi opnår et dynamisk flow. Alle kan sagtens følge med i disse små sekvenser, uanset forkundskaber??
Ligeledes er det en træning – oftest centreret omkring en individuel måtte, der tager udgangspunkt i den enkeltes formåen, fysiske kompetencer, erfaring og eventuelle skader. Så kom glad, der er plads til alle uanset forkundskaber, men blot med lysten til aktiv grundtræning og individuel udvikling.
Instruktør: Jeg hedder Jeanette Frost Ebstrup (f. 1969) og har mangeårig erfaring som aktiv gymnast på diverse opvisningshold, samt som instruktør på såvel opvisningshold, tekniktræningshold og hold med skåne-/genoptræning.
Holdet henvender sig f.eks til dig, der er selvstændig, studerende, har skifteholdsarbejde eller af anden årsag har lyst og mulighed for at give den gas mandag formiddag til at få en stærk og smidig krop. Alle er velkomne, ingen aldersbegrænsning.
Vel mødt -

Gotved Gymnastik
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Gotved Gymnastik - stræk, puls og styrke //Onsdag
- Gotved Gymnastik - For alle //OnsdagDet siger instruktørerne om holdet:
Gotved Gymnastik giver energi og velvære. Det er opbyggende og sjovt, og du vil opnå øget kropsbevidsthed. Nogle af grundideerne bag er at skabe balance mellem spænding og afspænding. Det gælder både under træningen men også i hverdagen. Så forhåbentlig vil du kunne tage træningerne med dig hjem og ud i livets gøremål.For mig er bevægelsesglæde det allervigtigste i min undervisning, også behøver det ikke at se hverken ens eller godt ud. MEN det skal føles godt.
Vi kommer til at grine, danse, spænde/slippe koordinere, svinge, styrke, konditionstræning, svede, strække og afspænde på begge hold.
Instruktør: Jette Lautrup Hjulmand
Jeg har levet af at undervise i Gotvedgymnastik i 20 år, og er stadig ret vild med det- Holdene gennem årene har været meget forskellige både i forhold til målgruppe og varighed. Udover faste hold afholder jeg kurser, giver massage underviser i Yoga, arrangerer gymnastik/yoga rejse og arbejder på dagcenter for mennesker med senhjerneskader.
Jeg glæder mig til at se hvad sæsonen byder på!
-

Graviditet og efterfødsel
I sæsonen kan vi tilbyde: - Træning for gravide //Tirsdag - Efterfødselstræning //Tirsdag
Det siger instruktøren om holdet:
Træning for gravide: Denne træning er blid og tilpasset den kvindelige krop, der er i forandring under graviditeten. Træningen vil have fokus på at styrke din krop, lindre typiske graviditetsgener som bækken- og rygsmerter og forberede dig mentalt på fødslen. Det fungerer som et pusterum, hvor du kan skabe dybere kontakt med din baby.Hovedelementer i ”Træning for Gravide”
Fysiske øvelser: Øvelserne foregår på en yogamåtte og er både fra pilates- og yogaverdenen. Vi har fokus på at styrke ryg- og mavemuskler samt bækkenbund, hvilket støtter den voksende krop. Vi vil lave blide og afspændende stræk med respekt for sener og leds øgede blødhed under graviditeten.
Åndedrætsteknikker (Pranayama): Effektive vejrtrækningsøvelser, der hjælper med at berolige nervesystemet under graviditeten og fungerer som smertelindring og fokuspunkt under selve fødslen.
Mental forberedelse: Meditation og visualisering, der skaber tillid til egen krop og intuition.
Målgruppe og gevinst ved ”Træning for Gravide”.
Alle gravide: Træningen tilpasses den enkeltes krop og tilstand hvad enten du er i 1., 2. eller 3. trimester. Du kan dyrke ”Træning for Gravide” i hele din graviditet. Forløbet er 12 uger og skulle du vælge at afbryde træningen pga. fødsel eller gener, så kan du konvertere dine resterende træningsgange til holdet ”Efterfødsels-gymnastik” – blot kontakt adm@fgf.dk
Gevinst: Kan lindre gener, f.eks. afhjælpe spændinger i nakke, lænd og bækken. Træningen kan give mere overskud, f.eks. ved forbedret søvnkvalitet, reduceret stress og færre bekymringer. Vejrtræknings- og meditationsøvelserne kan give dig redskaber til at håndtere veer og arbejde med din krop under fødslen.
Efterfødselstræning: Efterfødselsgymnastik er målrettet træning for nybagte mødre, der har til formål at genopbygge kroppens styrke og stabilitet efter en graviditet. Fokus er på at genoptræne bækkenbunden, styrke kernemuskulaturen (din ”core”), mindske smerter og give ny energi.
Træningen foregår på en yogamåtte og er både fra pilates- og yogaverdenen. Vi har desuden fokus på vejrtrækningen og på at lære at lytte til signalerne fra vores krop. Til træningen er baby selvfølgelig velkommen og der er plads til pauser til bleskift og amning/flaske mv. Træningen er målrettet dig, men baby kan godt være med i øvelserne, hvis det gør træningen lettere😊
Hovedfokus i efterfødselstræning
Bækkenbundstræning: Genopbygger muskelkontrollen og forebygger inkontinens.
Kerne- og mavemuskler: Gendanner styrken i mavemusklerne, hvilket er essentielt, hvis du har delte mavemuskler.
Holdning og ryg: Modvirker spændinger og smerter i nakke, skuldre og ryg, der ofte opstår af amning og det at bære på barnet.
Overskud og velvære: Forbedrer den generelle fysiske form og frigiver endorfiner, hvilket giver mere overskud.
Målgruppe
Alle nybagte mødre er velkomne og træningen tilpasses den enkeltes krop og tilstand hvad enten du lige har født eller det er længere siden og du gerne vil blidt i gang igen. Du kan lave blide knibeøvelser og lette stræk allerede de første dage efter fødslen.
I ”Efterfødselstræning”, har vi mere fokus på god og sikker udførelse af øvelserne end at nå en masse øvelser. Lyt til kroppen og start langsomt ud. Du skal altid stoppe, hvis du oplever smerter eller ubehag.
Instruktør for begge hold: Instruktør er Jeanette Frost Ebstrup, som er læge, ph.d. i mental sundhed og stressforebyggelse samt instruktøruddannet i gymnastik, pilates, medicinsk yoga, compassiontræning og positiv psykologi.
-

Hit Fit Dance
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Hit Fit Dance //Onsdag
Det siger instruktøren om holdet:
Hit Fit Dance er den sjoveste forbrændingstime. Timen er bygget op med musik fra 50érne, 60érne og op til idag, Dansene indeholder trin fra dansens årti og man kan ikke lade være med at synge med på sangene.
Dansene er relative simple og du følger bare efter instruktøren som danser med i hele timen.
Når vi er kommet længere ind i sæsonen bliver dansene ændret lidt i sværhedsgraden, men stadig samme musik og grundtrin, der kan komme nye arme på dansen eller et enkelt nyt spark ind i trinene.
-

Medicinsk Yoga
I sæsonen tilbyder vi:
- Medi Yoga //Mandag - Medi Yoga //Tirsdag
Det siger instruktørerne om holdet:
Medicinsk yoga er for dig, der skal tage den lidt med ro. Det er en træningsform, der er yderst blid, som kan doseres til den enkelte i både varighed, mængde og øvelsesvariationer. I Medicinsk yoga er målet ikke at få sved på panden, muskelstyrke og smidighed, - men derimod at skabe balance mellem krop og sind. Vi træner altså både krop og sind på én gang.
Medicinsk yoga er ikke en ny yogaform, men derimod en forskningsbaseret, struktureret og blid måde at bruge elementer fra yogaen til at understøtte restitution, livskvalitet, fysisk funktion, egenomsorg og rehabilitering. Medicinsk yoga er udviklet i Sverige i 1990´erne som et samarbejde mellem sundhedspersonale og yogaeksperter og i dag anvendes det som supplement til medicinsk behandling i det svenske sundhedsvæsen.
Læs mere:
Hovedfokus i ”Medicinsk Yoga”
Mindfulnessøvelser: Vi træner evnen til at skabe nærvær og være i øjeblikket. Vi styrker kropsbevidsthed, selvregulering, følelsesmæssig balance og robusthed.
Åndedrætsøvelser: Vi træner vores evne til at stressregulere. Vi understøtter vores vejrtrækningsfunktion og skaber fysisk og mental balance.
Bevægelsesøvelser: Vi styrker balance, fleksibilitet og fysisk stabilitet. Dette træner vi gennem bløde, kontrollerede bevægelser i samspil med vejrtrækningen.
Lette meditationsøvelser: Vi fremmer kroppens evne til afspænding og afslapning. Vi træner vores opmærksomhedsregulering, følelsesregulering, koncentration og selvbevidsthed.
Målgruppe
Medicinsk yoga er for alle, men især for dig med stress- eller belastningssymptomer, trætheds- og udmattelsessymptomer, lav energi, søvnbesvær, smerteproblematikker eller på anden vis ønsker at en hensyntagende træning.
- For dig der ønsker at lære teknikker til afspænding og ro
- For dig der ønsker en forbedret søvn, åndedræt og blodtryk
- For dig der ønsker en større bevægelighed, samt færre smerter i led og muskler
- For dig der ønsker at arbejde med sind og krop på én gang
- For dig der ønsker at skabe balance i kroppen, øget egenomsorg og selvheling
Vores hold i ”Medicinsk Yoga”
Forløbet er 12 ugentlige sessioner (3 måneder) på et lille lukket hold. Dvs. det er de samme mennesker du møder hver gang og deltagerantallet er maks. 10 på et hold. Vi træner og øver os på enten en yogamåtte eller en stol og vi gør brug af puder og tæpper, som kan støtte og afhjælpe kroppen. Til træningen vil der være blid baggrundsmusik og dæmpet lys. Medicinsk yoga kan udføres liggende, siddende, langsomt, aktivt – altid tilpasset lige netop dig.
De 12 ugentlige sessioner er af 75 min, men der indlagt tid både før og efter til ”at lande” godt og til ikke at skulle hurtigt ud ad døren. Således er der ca. 55 min med øvelser. Du som deltager er altid i kontrol og kan vælge blot at hvile på måtten for en tid. At ”ikke-træne” eller hvile er også et aktivt valg og træningen i medicinsk yoga er 100% på dine præmisser. Derfor kan alle være med!
Instruktør er Jeanette Frost Ebstrup, som er læge, ph.d. i mental sundhed og stressforebyggelse samt instruktøruddannet i gymnastik, pilates, medicinsk yoga, compassiontræning og positiv psykologi.
-

Motion der gør dig glad!
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Motion der gør dig glad //Tirsdag - LUKKET HOLD
Det siger instruktørerne om holdet:
MOTION DER GØR DIG GLAD - et hold for både mænd og kvinder.Vi træner kondition, muskelstyrke, bevægelighed og balance. Vil du have styrke, energi og godt fællesskab, så er dette hold noget for dig!
Efter en times glad og frisk motion, er der mulighed for at fortsætte med hyggelig volleyball - dette foregår uden instruktør.
-

Motionsgymnastik
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Motionsgymnastik for Gentlemen //Mandag
- Motionsgymnastik //TorsdagDet siger instruktørerne om holdet:
Bevæg dig glad!Motion og bevægelse øger dit velbefindende. Dette hold vil lave øvelser, der stimulerer kredsløb og vejrtrækning. styrker ledene og får kroppen til at føles lettere. Dvs. du lærer at bruge dine muskler på de rigtige steder. Afspænding indgår hver gang som en naturlig del/afslutning af programmet. Vi slutter altid af med lidt socialt samvær.
Aldersgruppe: 60+
-

Pilates
Pilates
I sæsonen kan vi tilbyde:
- Pilates //Tirsdag // Jeanette Frost
Det siger instruktørerne om holdet:
Dette hold er særligt beregnet for dem, der lider af ondt i ryggen, har svage hofte- eller knæled o.l. Her kan man forebygge skader ved at dyrke en unik form for gymnastik som hedder pilates. Formålet er at styrke kroppens indre muskulatur ved at bruge en speciel form for åndedrætsteknik med instruktørens vejledning.Øvelserne bliver fortrinsvis udført på måtter i liggende stilling og tilpasset den enkeltes niveau. Udover at lindre smerter kan man også opnå en bedre balance i kroppen og forbedre sin holdning og figur.
-

Stolegymnastik
I sæsonen kan vi tilbyde: - Stolegymnastik //Torsdag
Det siger instruktøren om holdet:
Måske har du svært ved at holde balancen, nervøs for at blive svimmel eller svært ved at komme ned på og op igen, fra en træningsmåtte. Eller har du måske bare lyst til at træne på en anden og mere skånsom måde.
Stolegymnastik er til dig, der gerne vil styrke din kondition, dine muskler, din bevægelighed, din koordination og din balance.
Hvad er stolegymnastik godt for?
Det primære formål med stolegymnastik er at styrke din funktionsevne, så du kan klare hverdagens aktiviteter længst muligt og undgå faldulykker.Vi vil bruge forskellige redskaber undervejs, blandt andet bolde, elastik og andet, der, ligesom gymnastikken, er med til at sætte os i godt humør.
Vi sidder på stabile almindelige stole. Og du behøver ikke at møde op i smart træningstøj, bare du kan bevæge dig og føler dig godt tilpas i det du tager på.
Adgangsforholdene er gode da der ikke er trapper.
Rollator er bestemt ingen hindring.
-

Styrkehold
I sæsonen tilbyder vi: - Styrkehold //Tirsdag
Det siger instruktørerne om holdet:
På denne time vil du forbedre din muskelstyrke, kondition og udholdenhed.
Der vil være fokus på koncentration og udholdenhed.
Det er et hold for dig, der gerne vil holde dig i form og også dyrke det sociale.
Træningen og øvelserne varierer - over tid, vil du blive stærkere og smidigere
-

Yoga
I sæsonen kan vi tilbyde: - Yoga - For alle //Onsdag - Yoga //Tirsdag
- Vinyasa Yoga fortsætter //OnsdagDet siger instruktørerne om holdet:
Yoga - For alle
På dette yoga hold arbejder vi med forskellige former for yoga, alt sammen med en positiv tilgang til kroppen og med fokus på at mærke hvad der er bedst for netop dig og din krop.Yoga er en god hjælp til at passe på dig selv. Det giver øget kropsbevidsthed, forbedrer kropsholdning, mindsker spændinger, stimulerer kroppen, opbygger styrke, smidiggør og giver ro og velvære.
Min undervisning er varieret, og med plads til forskelligeheder. Alle kan deltage: du kender din krop bedst og ved, hvad den kan og hvad den ikke kan. I undervisningen vil der være fokus på at mærke efter.
Instruktør: Jette Lautrup Hjulmand - Jeg har lavet og modtaget undervisning i yoga de sidste 10 år. Jeg har taget en 200 timers yoga-lærer uddannelse fra Prana Yoga Shala i foråret 2021. Jeg har undervist faste hold siden.
Yoga:
På dette hold vil du blive introduceret til yoga og opleve alle de gode egenskaber, som yoga kan tilbyde lige netop dig. Du behøver ingen forkundskaber - og du kan også være øvet og stadig få noget ud af undervisningen, som bliver tilpasset holdet. Der vil blive undervist i haha og yin yoga.
Vinyasa Yoga - vitaliserende og nærende yoga:
For dig der har erfaring med yoga og er klar på en mere dynamisk praksis!Få fornyet energi gennem en styrkende yoga praksis, der skaber flow, sammenhæng og nærvær i kroppen.
Vinyasa yoga er en flowpraget, dynamisk yogapraksis, som vækker energien i kroppen. Igennem yoga timen styrker vi de dybereliggende muskler og bevæger vores bindevæv, så kroppen styrkes og blødgøres og du efterlades med en ro i krop og sind og en fornemmelse af sammenhæng i kroppen. Vejrtrækningen er en del ag yogaen, den skaber energi og flow til vores bevægelser og forbindelse til vores nervesystem.
Niveau: Let øvet/øvet
Instruktør: Anne Kristine har en 500 timers Vinyasa yoga uddannelse bag sig og er en erfaren danser og yoga underviser.